Fremtidens Lederskab Kræver Vertikal Udvikling
Af Kirsten Stendevad, forfatter og lederudvikler
De store konsulenthuse har fået øjnene op for en tilsyneladende lukrativ mulighed: udvikling af topledere til fremtidens lederskab. Men der ligger en potentiel katastrofe og lurer. Risikoen er, at erhvervslivet endnu engang investerer millioner i udviklingsprogrammer, der ikke skaber varige forandringer, fordi de fokuserer på horisontal udvikling – mere på samme niveau af tænkning - i stedet for den vertikale udvikling til højere bevidsthedsniveauer, som fremtiden kalder på.
Forstå mig ret: Jeg har dyb respekt for de 10.000 timer, mange ledelseskonsulenter har investeret i deres faglige udvikling. Men at være en dygtig konsulent i det gamle paradigme - med evnen til at sælge konsulentydelser til skyhøje timepriser - er ikke det samme som at kunne guide ledere ind i fremtiden. Det kræver konkret erfaring med de højere bevidsthedsniveauer, som særligt ledere nu må udvikle.
Det konventionelle konsulentliv med lange arbejdsdage og konstant fokus på leverancer giver typisk ikke rum til den dybe personlige udvikling og bevidsthedsmæssige udfoldelse, som fremtidens lederskab kræver. Mange tilbyder træning i emotionel intelligens (EQ), men det vi har brug for nu er også udvikling af organisk intelligens (OQ) - en dybere forståelse af naturens principper - og spirituel intelligens (SQ) - evnen til at tænke i helheder og skabe mening i det tilsyneladende kaotiske.
Jeg har selv været en af dem, der troede jeg var frontløber med styr på den nye tids paradigmer. Men da jeg i 2012 mistede min 7 årige søn til kræft erfarede jeg, at den logik, der havde givet mig succes indtil da ikke rakte til alvorlige krisetider. For at få mig selv, min familie og min forretning på fode i den nye virkelighed, måtte jeg ikke alene praktisere min egen medicin i en helt ny liga - jeg måtte også erkende, at mine hidtidige værktøjer var nyttige, men utilstrækkelige. Jeg erfarede, at det, der krævedes ikke var flere nye indre software programmer men en opgradering af selve styresystemet. Denne erfaring har lært mig, at det næppe er nok at få fyldt flere koncepter på i polykrisernes tidsalder – vi skal i stedet aflære den gamle autopilot, og lære kunsten at gå op i stedet for ned - en forvandling, man kun er i stand til at smitte andre med, hvis man har gået vejen selv.
Gennem 12 års forskning og udvikling har jeg identificeret både en systematisk metode til at blive fremtidsparat og katalysatorer, der kan accelerere denne vertikale udviklingsproces. Hacks, der kan få transformationen til at gå hurtigere er afgørende, for verden har ikke længere tid til langsom, horisontal udvikling. McKinsey's seneste "Future of Work" rapport bekræfter, at 89% af topledere erkender, at traditionelle ledelsesmetoder ikke længere er tilstrækkelige i en AI-drevet verden.
Når du som topleder skal vælge en udviklingspartner til dit lederteam, bør du derfor se efter mennesker der:
- Har erfaring med vertikal udvikling af sig selv og andre
- Mestrer ikke bare EQ, men også OQ og SQ
- Kan (lære dig at) skelne mellem ego-drevet og essens-baseret ledelse
- Har erfaret opskriften på at transformere kriser til kvantespring
- Aktivt arbejder med det, som AI ikke kan erstatte: energi og bevidsthed
- Kan aktivere både organisk og kollektiv intelligens
- Mestrer begge verdner: både den gamle og den nye, og kan agere bro.
Harvard Business Review's seneste undersøgelse af 2.000 virksomheder viser, at ledere med høj bevidsthedsmæssig udvikling er op til tre gange bedre til at navigere i VUCA-miljøer (miljøer med Volatilitet, Usikkerhed, Kompleksitet og Tvetydighed). Målstyring, handlekraft, disciplin og teamwork rækker ikke længere. Fremtidens ledere må udvikle sig vertikalt – helst i samme eksponentielle hast som teknologien.
Den visionære fysiker Albert Einstein bemærkede: "Problemer kan ikke løses med samme bevidsthedsniveau, som skabte dem." Sandheden er, at ægte transformativt lederskab kræver mod til at møde mørket - vores egne begrænsninger, frygt, usikkerhed og sårbarhed - for at kunne se og manifestere lyset: De højere bevidsthedsniveauer hvor løsningerne findes.
Jeg har erfaret, at dybden du tør konfrontere, er proportionel med de højder, du kan nå. Det giver håb nu hvor AI udvikler sig i så eksponentiel hast, at den reelt, ifølge OpenAI, kan erstatte toplederen indenfor få år. De ledere, der har udvist mod til at vække deres iboende uendelige, originale, kreative ressourcer, vil stå langt bedre end de, der har beroet sig på lineær, horisontal udvikling.
Konsulenthusene har ret i, at der findes en vej videre herfra, der kan gås i trygge rammer med erfarne fødselshjælpere. En vej der forener det bedste fra traditionel ledelse med fremtidens bevidsthedsniveauer. En vej der forvandler smerte til styrke, frygt til handlekraft, og kaos til meningsfuld evolution. Men den kan ikke læres via powerpoint. Den skal praktiseres – og det lader sig ikke gøre indenfor de konventionelle bokse, for brugsanvisningen til fremtiden sidder udenpå.
Fremtidens lederskab handler ikke om at være perfekt, men om at være ægte. Ikke om at undgå mørket, men om at bruge det som fremkaldervæske til at nå lyset. Det er netop denne villighed til at erfare det ukendte og gøre kriser til kvantespring, der adskiller effektiv fremtidsorienteret lederudvikling fra velindpakkede quick-fixes.
Dit næste skridt
Hos Illumina Future Leadership Academy hjælper vi ledere, iværksættere, forandringsskabere og deres teams med at trives i dag og skabe en lysere fremtid gennem regenerativ resiliens, evnen til at vende krise til mulighed samt udvikling af menneskelige kompetencer, der komplementerer kunstig intelligens (AI).
Vi sammensætter netop nu nye hold.
Start med det samme med hjernetræning,
der giver op til 25 % mere fokus,
bedre hukommelse og stærkere beslutningsevner – samt den neuroplasticitet, der
maksimerer dit udbytte og din transformation, når
gruppetræningen går i gang.
Book en samtale for at finde ud af, om dette løft er svaret på dit kald.
Hold dig opdateret med nyheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du er med på noderne
Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik
Ingen spam. Ingen deling med tredjepart. Kun gode idéer og indsigter. ILLUMINA er latin og betyder "oplys mig".